Hvad koster en elpejs i drift?

I og med populariteten og efterspørgslen på elpejse stiger, har vi opdaget at flere erstatter deres traditionelle pejse og brændeovne med den elektriske pejs. Trods den ofte forbindes med en elradiator, så har den en klar fordel i energieffektiviteten.

Sort stående elpejs

Prisen for en elpejs i brug

Elpejse har ofte flere flammeeffekter samt kan bruges med eller uden varme. Det er naturligvis altid dyrest at bruge elpejsen med varme aktiveret.

Forbrug uden varmeeffekt

Forbruget af elpejse til ren hygge vil typisk ligge omkring 0-1 kr. i timen. Men, prisen varierer naturligvis alt afhængig af hvilken pejs det er og om varmeeffekten er aktiveret eller ej. Omkostningerne uden varmeffekten vil ligge omkring 0,5-7 kr. i timen. Dog vil forbruget ofte være lidt højere ved Opti-Myst pejse, da der her også skal fordampes vand.


Omkostninger med varmeeffekt

Selvom der anvendes varme, så er elpejsen stadig relativt billig i brug. Som tommelfingerregel, vil man sige:

  • 1 kW, vil ca. Øge forbruget med 2 kr. I timen.
  • 1,5 kW vil ca. Øge forbruget med 3 kr. I timen
  • 2 kW vil ca. Øge forbruget med 4 kr. I timen.

Elpejse er egnet til zoneopvarmning, det vil sige, opvarmning i det pågældende rum, hvor der ønskes en temperaturstigning. Fordelen ved disse pejse fremfor en elradiator, er at du udover at få en dejlig varme også får hyggelige og smukke flammer.

Kan en elpejs opvarme hele huset?

Det korte svar, er nej. Selvom elpejsen er meget effektiv og giver en god varme fra sig, så kan den altså ikke opvarme hele dit hus. Pejsen er perfekt som sekundær varmekilde eller blot til at skabe ekstra hygge. Elpejse er ikke fremstillet med så stor ydeevne, at de vil kunne opvarme et helt hus og bruges som primær varmekilde.

Elpejsen er derimod en god zoneopvarmer, som gør at du kan skrue ned eller slukke for centralvarmen og blot bruge varmen fra elpejsen i det pågældende rum. På denne måde vil elpejsen være energibesparende. Med andre ord, kan du slukke for centralvarmen og tænde en elpejs i eksempelvis stuen og dermed kan du holde varmen i stuen og spare på elregningen uden at fryse.

Effektiviteten i en elpejs

Elektriciteten omdannes direkte til varme med en effektivitetshastighed på ca. 99 % af det elektriske varmekomponent. Da en elpejs ikke skal bruge skorsten eller ventilation, vil varmen komme ud i rummet som strålevarme, og der vil dermed opleves en øjeblikkelig varme omkring pejsen.